Nyheder fra mediatoradvokat.com

 

Den 26. april 2016

GULE BILER og MÆGLING har RIGTIG MEGET TIL FÆLLES.

For DER ER IKKE MANGE GULE BILER, og DER ER IKKE MANGE SAGER, SOM EGNER SIG TIL MEDIATION ELLER MÆGLING.

Når du tænker på farven på de biler, som du ser i trafikken, så tænker du sikkert, at biler er sorte eller har en anden mørk farve, eller også er de sølvfarvede. Sådan tænker i hvert tilfælde mange af os.

På samme måde tænker du måske, at de sager, som du behandler eller er involveret i, ikke egner sig til mægling eller mediation, fordi ”alt har været prøvet”, men ”modparten er ikke til at tale med”, eller ”modparten vil ikke forstå, hvad der er ret og rimeligt”. Det kan også være, at du har behov for at ”få slået en streg i sandet” i form af en dom eller administrativ afgørelse.

Jeg anerkender, at det er sådan mange af os – sandsynligvis de fleste – tænker.

MEN sådan er verden ikke !

I VIRKELIGHEDEN forholder det sig sådan, at den menneskelige hjerne – og også din ! – fungerer således, at DU SER DET, SOM DU FOKUSERER PÅ.

Det sidste er nok ikke så overraskende, for du kan sikker huske, at sidste gang du gik med overvejelser om at foretage en større investering – for eksempel anskaffe en ny bil for nu at blive ved eksemplet – så registrerede du pludselig, at der kørte mange biler af den type, som du overvejede at købe.

Det samme gør sig gældende med gule biler. Hvis du ikke har fokus på de gule biler, som faktisk er i trafikken, så ser du dem ikke – eller du registrerer det i hvert tilfælde ikke.

Og hvis du på samme måde ikke har fokus på, om en sag er egnet til mægling eller mediation, så opdager du det simpelthen ikke – og så bliver sagen behandlet og afsluttet på samme måde, som du plejer.

Indledningen er således rigtig med en enkelt modifikation.

DER ER gule biler på vejene, og DER ER mange sager, som egner sig til at blive løst via mægling eller mediation.

Det afgørende for, om du ser de gule biler, og om du ser muligheden for at en sag kan mægles eller medieres er ene og alene, om du har FOKUS, FOKUS, FOKUS på det.

Når du har læst dette lille indlæg, tror jeg, at du i lidt højere grad end tidligere vil have FOKUS, næste gang du ser en gul bil i trafikken – og du vil huske det.

På samme måde håber jeg, at du, når du sidder med din næste sag, vil have FOKUS på og overveje, om lige netop denne sag kunne være egnet til mægling eller mediation.

For hvis du – og alle de andre, som læser dette – har blot LIDT MERE FOKUS på, om en sag kan være egnet til mægling eller mediation, så er det mit gæt, at vi meget hurtigt vil se, at der faktisk er mange sager, som kan løses via mediation eller mægling – således sagerne kan fremmes til en hurtigere afslutning og med færrest mulige sagsomkostninger for de involverede parter.

Det eneste der kræves, for at vi kan nå dette, er FOKUS, FOKUS og FOKUS.

Tak for din tid.

Du ønskes en rigtig god dag.

 

Den 14. april 2016

Jeg er rigtig glad for – og stolt over – at kunne dele, at min erfaring indenfor mediation og mægling nu har givet mig mulighed for at blive optaget på listen over mediatoradvokater hos www.mediationsinstituttet.dk. Endvidere kan jeg naturligvis fortsat træffes via www.mediatoradvokat.com.

 

Den 29. marts 2016

YES WE CAN – HVIS VI TRÆKKER I SAMME RETNING er der intet til hinder for, at forsikringssager kan medieres eller mægles.

Som partsrepræsentant for et forsikringsselskab, der var sagsøgte vedrørende følger efter et færdselsuheld, har jeg haft fornøjelsen at deltage i retsmægling ved en byret.

Både dommer-retsmægleren og sagsøgers advokat havde accepteret, at jeg under retsmæglingen MØDTE UDEN REPRÆSNTANT fra selskabet – men naturligvis fuldt ud forberedt for så vidt angår sagens faktum og med den fornødne fuldmagt til at handle på selskabets vegne.

Der var i sagen rejst krav om et mindre varigt mén som følge af et trafikuheld i henhold til Arbejdsskadestyrelsens forudgående udtalelse. Kravet var bestridt under påberåbelse af manglende årsagsforbindelse, idet sagsøger i forbindelse med forudgående faglig uddannelse havde påberåbt sig nogle af de nu anførte symptomer. Ligeledes havde sagsøgers egen læge gjort notat om, at symptomerne muligvis var arbejdsbetingede, idet symptomerne svandt under sagsøgers ferier.

Sagsøger havde endvidere taget forbehold om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevne, som Arbejdsskadestyrelsen ikke havde afgivet udtalelse om. Det fremgik af de foreløbige oplysninger, at sagsøger efter end uddannelse havde startet selvstændig servicevirksomhed, og at sagsøger aktuelt alene havde mulighed for at arbejde svarende til halv tid, hvorved sagsøger oppebar en indtægt svarende til omkring halvdelen af det påregnelige. Det var på baggrund heraf sagsøgers opfattelse, at der var et foreløbigt erhvervsevnetab i størrelsesordenen 50%, og at der tillige var et ikke opgjort krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for en periode på flere år.

Uanset stor velvilje fra både dommer-retsmægler og sagsøgers advokat blev mediationen noget “amputeret”, idet sagsøgers advokats kontor desværre ikke tilstrækkelig klart havde fået tilsagt sagsøger, som derfor ikke gav møde.

På grund af en positiv indstilling og vilje til at få sagen fremmet fra både dommer-retsmægleren og begge advokater, blev mæglingen imidlertid gennemført – til dels via telefonisk kontakt imellem sagsøger og sagsøgers advokat.

Dommerens, sagsøgers og advokaternes positive indstilling og forventning om, at sagen kunne afsluttes i mindelighed, førte via “mæglingen” til en forligsmæssig afslutning af sagen.

Ved forliget tiltrådte selskabet, at der til sagens endelige afslutning blev udbetalte et rundt beløb til dækning af et varigt mén, som var mindre end Arbejdsskadestyrelsens vurdering, samt godtgørelse for svie og smerte til afrunding. Sagsøger frafaldt samtidig krav på renter og erkendte, at trafikuheldet ikke havde medført krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og/eller erhvervsevnetab, og at sagen alene kan genoptages, hvis betingelserne i Erstatningsansvarslovens § 11 er opfyldt.

Ved det indgåede forlig har sagsøger således fået dækket den eventuelle forværring af forudbestående symptomer, som traumet måtte have medført, og selskabet har fået afdækket risikoen for at blive mødt med krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og/eller erhvervsevnetabserstatning på grund af sagsøgers manglende indtjening i den nystartede virksomhed – og det er selskabets forventning, at sagsøger ikke senere vil rejse krav om genoptagelse eller have mulighed for at dokumentere en forværring i forhold til den erhvervsmæssige situation på det tidspunkt, hvor retssagen blev forligt. I forbindelse med sagens forligsmæssige løsning har begge parter endvidere sparet de omkostninger, som ville være forbundet med sagens videre forberedelse og gennemførelse af hovedforhandlingen.

Min konklusion er herefter:

JA, DET ER MULIGT AT MEDIERE/MÆGLE FORSIKRINGSSAGER, HVIS PARTER OG ADVOKATER ER INDSTILLET PÅ, AT SAGEN SKAL LØSES.

Desværre blev det ikke i ”en ren form” afklaret, om mægling uden deltagelse af en repræsentant fra det sagsøgte forsikringsselskab, som anført i nyhed den 2. marts 2016, vil kunne fremme eller modvirke mediationen/mæglingen – så et svar på dette spørgsmål må afvente en anden sag.

-oOo-

Den 2. marts 2016

MAN KAN IKKE MEDIERE/MÆGLE ANSVARSSAGER MED ET FORSIKRINGSSELSKAB SOM DEN ENE PART !

ELLER KAN MAN ?

Enhver mediation (mægling) er grundlæggende en drøftelse imellem 2 parter, som ofte er fysiske personer – eller juridiske personer (selskaber, organisationer etc.), der er repræsenteret af fysiske personer.

I enhver vellykket mediation – uanset om den ender med en aftale eller ej – indeholder således et hovedelement af dialog – og at hver af parterne får lejlighed til at forklare sin sag og blive hørt af modparten.

Som advokat har jeg igennem mange år repræsenteret parter i sager om bl.a. personskadeerstatning. Tidligere har jeg både repræsenteret skadelidte og skadevolder, men i de seneste mange år har jeg udelukkende været repræsentant for skadevolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab.

En del af sagerne er blevet løst ved traditionel forligsforhandling, og der har for mig rejst sig det spørgsmål, om det var muligt også at få afsluttet denne type sager via mediation.

De gange, jeg har foreslået mediation i sager imellem en skadelidt person på den ene side og skadevolders ansvarsforsikringsselskab (min klient) på den anden side, er jeg ofte blevet mødt af modvilje og indsigelser enten fra skadelidtes advokat eller fra domstolene.

En af de grundlæggende indsigelser, jeg er stødt på, er, at en skadelidt person og et forsikringsselskab er ”ulige parter”, således mediationen ikke kan bygge på grundprincippet om, at det er en drøftelse imellem to ligeværdige personer.

Det giver sig selv, at indsigelsen må tages seriøst, fordi det er korrekt, at et ansvarsforsikringsselskab er en juridisk person, og at skadebehandleren/skadechefen eller en hver anden repræsentant for forsikringsselskabet ikke personligt har ”noget i klemme” på samme måde som skadelidte.

Hvis denne indsigelse imidlertid skulle forhindre mediation i enhver personskadesag med en ansvarlig skadevolders ansvarsforsikringsselskab, må tilsvarende argumenter nødvendigvis medføre afvisning af mediation i enhver anden sag, hvor en eller begge parter er juridiske personer, som repræsenteres af en medarbejder, eventuelt den administrerende direktør.

Det er min opfattelse at en indsigelse om, at den ene part i en sag er et forsikringsselskab, ikke i sig selv og uden videre bør føre til, at mediation afvises på forhånd, fordi denne part – ligesom enhver anden juridisk person – kan have en grundlæggende interesse i, at den konkrete tvist bliver medieret og løst, således resultatet bliver acceptabelt for begge parter. Det forhold, at forsikringsselskabet som juridisk person nødvendigvis må være repræsenteret af en medarbejder/fysisk person ændrer efter min vurdering ikke herpå.

Ligeledes er jeg blevet mødt af argumenter om, at der ikke er ”ligevægt i styrkeforholdet” mellem en skadelidt person og et ansvarsforsikringsselskab.

Hvis mit ovennævnte argument om, at mediation ikke bør afvises, allerede fordi den ene eller begge parter er en juridisk person, mener jeg ligeledes, at indsigelsen om manglende ”ligevægt” i forhandlingerne må afvises.

Jeg henviser til, at der ikke umiddelbart kan tænkes en situation, hvor parterne i en tvist er fuldstændig ligeværdige. Der vil og må nødvendigvis altid være forskel i styrkeforholdet mellem parterne, fordi parterne typisk har forskellige interesser, som ligger til grund for deres påstande eller krav. Således vil for eksempel en underleverandør, som tidligere har leveret en delkomponent, der var mangelfuld, have en interesse i en eller anden form for betaling, mens aftageren/producenten af slutproduktet har en primær interesse i fortsat levering med henblik på at kunne opretholde produktionen. Ligeledes vil en forbruger kunne have en interesse i at få en radio, der virker, mens detailbutikken har interesse i ikke at skulle tilbagebetale købesummen.

Der vil, jf. de anførte eksempler, efter min vurdering altid være en eller anden form for uligevægt i styrkeforholdet imellem parterne – i det mindste i forhold til de underliggende interesser, som hver part har i sagen.

Den uligevægt, som er i en sag om personskade, vil efter min opfattelse blive opvejet af, at skadelidte (eller begge parter) er repræsenteret af en advokat, som kan sikre, at parten (skadelidte) ikke accepterer en ”urimelig” afslutning af sagen. Samtidig er det afgørende, at modparten (forsikringsselskabet) deltager i mediationen ved en person, som har et indgående kendskab til sagen, og som er i stand til at afveje selskabets ideelle og økonomiske interesser og disponere over sagen, herunder forlige, hæve eller tage bekræftende til genmæle.

Hvis disse kriterier er opfyldt, er det min opfattelse, at der imellem parterne vil være så stor ligevægt, som det er muligt at opnå.

Mit synspunkt er således, at der ikke er noget til hinder for, at en skadelidt med advokatbistand og et ansvarsforsikringsselskab deltager i mediation – hvis hensynet til at skadelidte kan ”overskue sagen og en forligsmæssig afslutning” via advokatbistand, og selskabets repræsentant har de fornødne kompetencer til at udtale sig om og acceptere en løsning af sagen, på samme vis som en partsrepræsentant i en retssag.

Dette leder mig hen til det yderligere spørgsmål om, om et forsikringsselskab, der deltager i mediation, nødvendigvis skal være repræsenteret af direktøren, skadechefen eller den skadebehandler, som har behandlet sagen.

Kan det tænkes, at det er tilstrækkeligt, at et ansvarsforsikringsselskab er repræsenteret af en advokat? – og kan selskabets advokat i så fald overhovedet deltage i mediationen på lige fod med skadelidte?

Spørgsmålet er praktisk virkelighed, fordi mange ansvarsforsikringsselskaber, der har hovedsæde i den ene ende af landet og hyrer en advokat til at føre en sag i den anden ende af landet, ikke nødvendigvis har mulighed for eller interesse i at skulle sende en fysisk repræsentant til at deltage i mediationen. Selskabet har jo netop antaget en advokat, der har til huse, hvor sagen skal behandles, til at varetage sine interesser.

Som svar på spørgsmålet er det overordnet min opfattelse, at der ikke er argumenter så tungtvejende, at mediation på forhånd bør afvises i sager mellem en skadelidt person og et ansvarsforsikringsselskab, som alene giver møde ved en advokat.

Det afgørende er blot at sikre, at der er ligeværdighed imellem parterne på den måde, og at den skadelidte person således har en kompetent advokat ved sin side, som kan sikre, at skadelidte ikke accepterer en afslutning af sagen, som er ude af proportioner med de beviser, der foreligger.

Tilsvarende må det sikres, at den person, som deltager i mediationen på vegne forsikringsselskabet, har en fuldstændig og tilstrækkelig indsigt i sagens faktuelle forhold, og at selskabets advokat fuldt ud kan disponere over sagen, herunder forlige eller tage bekræftende til genmæle.

Det er således min opfattelse, at forsikringsselskabets advokat er udstyret med den nødvendige kompetence/fuldmagt – og hvis dette forhold er opfyldt, så er der det nødvendige – men også tilstrækkelige – grundlag for, at en advokat kan deltage i mediation på vegne forsikringsselskabet uden deltagelse af en partsrepræsentant. Det afgørende er således, at selskabets advokat kender sagen i detaljen og i øvrigt er udstyret med den fornødne fuldmagt, som giver hende eller ham grundlag for at disponere over sagen på samme måde som selskabets skadebehandler/skadechefen/administrerende direktør, og hvis dette er tilfældet, bør der intet være til hinder for, at mediationen kan gennemføres på en god og ordentlig måde.

Hvorvidt mine synspunkter holder, må komme an på en prøve – eller gerne flere.

-oOo-

Den 22. februar 2016

Løsning af konflikter via mægling (mediation) er i 2015/2016 udpeget som fokusområde for de Danske Domstole.

Domstolene har nu taget denne alternative form for konfliktløsning til sig, og statistikken fra to byretter i Nordjylland tegner allerede nu et klart og positivt billede.

Således er omkring 1/2 af de anlagte retssager, som søges løst via alternativ konfliktmægling, umiddelbart afsluttet med en aftale parterne imellem – og succesraten er helt oppe på omkring 2/3, hvis der medregnes de sager, som løses efterfølgende – men inden en dom.

Det er en fornøjelse at kunne konstatere, at domstolene nu for alvor er begyndt at gøre brug af den alternative form for konfliktmægling med et altovervejende positivt resultat – og navnlig kan man glædes over den tid og de omkostninger, som de involverede parter har sparet ved at aftale sig frem til en løsning.

De positive resultater er så markante, at de har fundet vej til Danmarks Radios tekst-tv-nyheder den 12. februar 2016.

Der er link til hele nyheden her: http://www.dr.dk/nyheder/regionale/Nordjylland/maegling-forhindrer-stridsmaal-i-ende-i-retten

Kilde: Danmarks Radio, DR.dk, Nordjylland den 12. februar 2016

-oOo-